Kanelsnegle med glasur

Kanelsnegle med glasur

Opskrift på Kanelsnegle med glasur

Prøv opskriften på Kanelsnegle med glasur, og forkæl dig selv eller dine kære med en lun snegl til en dejlig varm kop kaffe eller som et hit til børnefødselsdagen. De er fyldt med smag, tilfredsstiller den søde tand og kan desuden fryses ned og lunes, når lysten til en kanelsnegl melder sig. Prøv dem næste gang, din søde tand kalder eller til den næste børnefødselsdag.

Antal

Ca. 12 stk.

Tid

1 time og 30 minutter

Ingrediens Mængde  Tip
Dej:

Gær 25 g Sørg for, at mælken kun er lunken (ca. 37°C), da for varm væske kan dræbe gæren
Lunken mælk 2,5 dl Lun mælken i mikroovnen. Brug gerne sødmælk for en blødere og mere saftig dej
Sukker 50 g Sukker i dejen giver en sødere dej og mere gylden skorpe.
Salt 1 tsk Tilsæt saltet efter melet, så det ikke kommer direkte i kontakt med gæren og hæmmer hævningen.
Æg 1 Stk. Æg gør dejen mere blød og luftig. Brug stuetempererede æg for bedre hævning.
Smør 75 g Skær smørret i tern, og giv det 10-15 sekunder ad gangen i mikroovnen, indtil det er smeltet. Lad det køle lidt af, så det er lunkent, inden du tilsætter det i dejen.
Hvedemel 500 g Brug almindeligt hvedemel til bagning for en blød og luftig dej.
Fyld:

Smør 75 g Smørret skal være helt blødt, så det er nemt at smøre på dejen uden at rive den i stykker.
Brun farin 75 g Giver en dybere og mere karamelliseret smag end almindeligt sukker.
Kanel 2 spsk. Brug gerne økologisk kanel for en kraftigere smag.
Pensling og pynt:

Æg 1 stk. Pisk ægget godt sammen for en ensartet pensling. Tilsæt evt. en skefuld vand for at gøre det lettere at fordele.
Flormelis  225 g Sigt flormelisen før brug, så undgår du klumper i glasuren.
Vand 3-4 spsk. Tilsæt vandet lidt ad gangen til glasuren, så den ikke bliver for tynd. Svare til 1 tsk. pr. kanelsnegl til topping.

Sådan gør du

1. Lav dejen:

  • Rør gæren ud i den lune mælk i en stor skål.
  • Tilsæt sukker, salt, æg og smeltet smør, og rør det sammen.
  • Tilsæt melet lidt ad gangen, og ælt dejen godt, indtil den er smidig og glat. Det tager ca. 5-7 minutter.
  • Dæk skålen med et klæde, og lad dejen hæve i 1 time, eller indtil den er dobbelt størrelse.

2. Lav fyldet:

  • Rør blødt smør, brun farin og kanel sammen til en ensartet masse.

3. Form sneglene:

  • Rul dejen ud på et meldrysset bord til en rektangel på ca. 30x40 cm.
  • Smør fyldet jævnt ud over dejen.
  • Rul dejen stramt sammen på den lange led til en roulade.
  • Skær rouladen i skiver på ca. 2 cm tykkelse, og læg dem på en bageplade med bagepapir.

4. Hæv sneglene:

  • Dæk sneglene med et klæde, og lad dem efterhæve i ca. 30 minutter.

5. Bagning:

  • Forvarm ovnen til 200°C (180°C varmluft).
  • Pensl sneglene med det sammenpiskede æg, og drys evt. med perlesukker.
  • Bag sneglene i ovnen i 12-15 minutter, indtil de er gyldne og gennembagte.

6. Pynt (valgfrit):

  • Lad sneglene køle lidt af. Glasur, kan du røre 225 g. flormelis med en smule vand (ca. 4-5 spsk.), og dryppe det over sneglene.
  • Kanelsneglene kan fryses ned og lunes, når de skal spises.

Køkkenudstyr til retten

Prøv Holger’s opskrift på lækre Kanelsnegle med glasur med det rigtige køkkenudstyr. For at bage kanelsnegle kan du bruge en røreskål, grydeske og smørkniv, så arbejdet bliver lettere. En kagerulle sikrer, at du får rullet dejen jævnt ud, og med en bagepensel kan du nemt pensle sneglene, så de får en flot, gylden overflade. En dejskraber er praktisk, når dejen skal samles og skæres i snegle, og en bagemåtte gør det nemmere at rulle dejen ud uden, at den hænger fast.

Se mere bageudstyr hos Holger’s.

Se også...

Prøv også Holger’s opskrift på Fødselsdagsboller eller Fastelavnsboller eller Fastelavnsboller med Creme og Flødeskum.


Skriv en kommentar

Bemærk venligst, at kommentarer først vil være synlige når de er godkendt

'

Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.