(Billede: Pinterest.com)
Zwilling - En spændende historie
Den 13 juni 1731 registrerede en herre ved navn Peter Henckels et logo med to tvillinger. Dette varemærke, der stammer fra den tyske by Solingen, viste sig senere at blive en stor succes. Zwilling er i dag et af verdens ældste varemærker og kendt over hele kloden. Det internationale forretningsimperium skulle vise sig at gennemgå en stor historie.
I 1818 åbnede Zwilling sit første salgssted i Berlin, hvilket viste sig at være det første skridt mod et stort væksteventyr. Valget faldt på Berlin, da denne placering ville flytte virksomheden tættere på sine største kunder og nye potentielle købere. En rigtig god beslutning endte det med at være. Tre årtier efter den første butik i Berlin blev åbnet, fik Zwilling tildelt en pris ved verdensudstillingen i London i 1851. Det samme sker allerede 4 år efter, hvor Zwilling endnu engang blev tildelt den højeste udmærkelse ved verdensudstillingen i Paris. Den vedvarende interesse for Zwilling tog i første omgang udgangspunkt i deres kerneprodukt, kniven. Siden dag ét gjorde Peter Henckels en dyd ud af sine knive, der har været af meget høj kvalitet lige siden.
I 1883 tog familien Henckels det første skidt mod det internationale marked. Her åbnede den første afdeling af i New York med hjælp fra Graef & Schmidt. Dette viste sig hurtigt at være en god forretning. I 1909 blev det første datterselskab oprettet i USA.
(Billede: Zwilling)
(Billede: Pinterest.com)
Meget mere end knive
I dag har Zwilling et bredt sortiment, der hovedsageligt befinder sig inden for kategorien køkkengrej. Deres stærke fokus på knive, gryder, bestik og sakse har sikret et stærkt fundament i den internationale liga.
I 1976 introducerede Zwilling deres Four Star knivserie, hvilket skulle blev deres bedst sælgende knivserie til dato. Senere hen kom
Twins Professional "S" til, som også blev en international bestseller. En af årsagerne til Zwillings dominans på det internationale knivmarked, skyldes den lange holdbarhed. I gennem tidernes løb, har Zwilling perfektioneret deres stålformel, som indeholder en vel afbalanceret kombination krom og kulstof. Disse ingredienser bliver herefter kombineret med en speciel ishærdningsproces, som skaber en unik holdbarhed.
Siden 1970'erne, har Zwilling været en del af den tyske Werhahn Group, og beskæftiger i dag mere end 3.200 ansatte på verdensplan. I 2011 lancerede Zwilling et ekstraordinært intiativ. Intiativet henvendte sig til folk med handicap i den sydindiske by, Pondicherry. Her lærte unge indere med et handicap, at leve et uafhængigt liv igennem undervisning og læring. Dette vidner om en virksomhed, der ønsker at være sit ansvar bevidst.
Historien lever videre
I metropoloer over hele kloden, er det muligt at finde Zwilling, som i særdeleshed er kendt for sine flotte udstillingsbutikker. Formålet med disse butikker, er først og fremmest at fremvise et uovertruffent sortiment af flotte kvalitetsprodukter. En række produkter, der tager udgangspunkt i sin grundlæggers historie, der startede helt tilbage i 1731 med et stærkt udgangspunkt i
kvalitet og godt håndværk.
(Billede: Pinterest)
(Billede: Zwilling.com)
Teksten er blevet produceret på baggrund af informationer tilgået d. 31/10-17 fra
- https://www.zwilling.com/dk/da/pages/om-zwilling.html
- https://en.wikipedia.org/wiki/J._A._Henckels