Squashspaghetti er en nem og sund erstatning af traditionel spaghetti. Her får du en lækker opskrift på squashspaghetti, samt en tomat-mandel pesto, som passer perfekt til squashspaghettien.
Ingredienser (2 pers.):
Stor squash
70 g baconristede græskarkerner
Grofthakket persille
Tomat-mandel pesto (stor portion):
200 g soltørrede tomater, som har ligget i olie
25 g parmesan
50 g mandler
1 hvidløg
1/2 tsk. tørrede chiliflager
Ca. 1 ½ dl olivenolie
Fremgangsmåde:
Pestoen tilberedes først. Blend de soltørrede tomater i en blender eller med et miksersæt. Tilsæt mandler, parmesan, hvidløg, chiliflager og olivenolie og blend indtil en det bliver en ensartet masse og den ønskede konsistens opnås. Pestoen er nu færdig og kan hældes i en marinade krukke.
For at lave squashspaghetti er det oplagt at bruge den smarte Spirelli spaghetti slicer, som nemt laver lange fine squashstrimler, lige så lange som squashen tillader. Et mandolinjern eller en strimleskræller kan også bruges. Squashspaghettien drysses med lidt salt og dråber af olivenolie og citron.
Baconen skæres i små stykker med en skarp køkkenkniv og steges sprøde på en tør pande. Den sprøde bacon lægges på en tallerken med et stykke køkkenrulle, til at suge det overskydende fedt. Persillen hakkes nemt ved hjælp af Universalkværnen fra NEM.
Squashspaghettien kan nu anrettes på pastatallerkner. Tomat-mandel pestoen fordeles hen over spaghettien og til sidst drysses den sprøde bacon hen over. Retten serveres med ristede græskarkerner, grofthakket persille og et drys frisk kværnet peber.
Velbekomme!