Det er en varm tid vi går i møde, og vi har allerede fået en masse solskinsdage, så det er tid til is. Sommertid er nemlig istid og vi skal derfor i køkkenet. En sikker vinder er noget vi forbinder med hyggelige sommeraftener med venner og familie, tiden på terrassen, gillhygge og dessert, som kan huskes i flere dage. Vores favorit er en lækker islagkage.
Ting du skal bruge til islagkage
- Fryseposer
- Kagerulle
- Stor skål
- Gryde
- Grydeske
- Skærebræt
- Kniv
- Bagevægt
- To mellem skåle
- Håndmixer
- Sigte
- Decilitermål
- Springform
Ingredienser
Kiksebund:
- 150g Digestive kiks
- 75g smør
Hvid chokolade is (750 ml):
- 200 g god hvid chokolade
- 2 pasteuriserede æggeblommer
- 1,5 dl sukker
- 3 dl piskefløde
Hindbær is (750 ml):
- 2 spsk vand
- 200 g hindbær (evt. frosne)
- 2 spsk + 1,5 dl sukker
- 2 pasteuriserede æggeblommer
- 3 dl piskefløde
Mørk chokolade is:
- 6 dl fløde
- 200 g sukker
- 200 g mørk chokolade
- 4 pasteuriserede æggeblommer
Pynt (valgfrit):
- Blåbær
- Hindbær
- Hakkede hasselnødder
- Mynteblade
Sådan gør du?
Kiksebund:
- Kom Digestive kiksene i en frysepose og bank dem til grove krummer med en kagerulle eller hammer. Kom kiksekrummerne i en skål. Smelt smørret i en gryde og hæld det over kiksekrummerne og rør godt rundt.
- Pres kiksekrummerne i bunden af en springform med bagsiden af en ske eller en dejskraber, så der dannes et helt jævnt og tæt lag. Stil formen i køleskabet i minimum 1 time (imens du laver isen).
Chokolade is:
- Hak den mørke chokolade med en kniv på dit skærebræt groft. Kom 125g chokolade i en skål og smelt den (helst i mikrobølgeovnen hvor der røres indimellem, eller over vandbad). Kom nu de resterende 75 g mørk chokolade oven i den smeltede chokolade og rør, til alt chokoladen er smeltet og chokoladen i processen er kølet lidt af.
- Pisk de pasteuriserede æg med sukkeret i en skål med din håndmixer. Hæld den mørke chokolade i æggesnapsen lidt ad gangen og rør, til alt chokoladen er fordelt.
- Pisk piskefløden til flødeskum i en anden skål. Rør stille og roligt piskefløden i chokoladeblandingen, uden at slå luften ud af piskefløden.
- Læg isen i fryseren i ca 30 min. Rør i isen hver 10. minut.Når isen er færdig (den skal stadig være blød) tages springformen med kiksebunden ud af køleskabet og tilføj den mørke chokolade is oven på kiksebunden og her glattes den ud til et jævnt lag. Stil springformen i fryseren i minimum 1 time (imens du laver hindbær isen).
Hindbær is:
- Kom vand, hindbær og 2 spsk sukker i en lille gryde og lad blandingen koge op. Skru lidt ned for varmen og lad hindbærrene koge i 2-3 minutter. Pres hindbærrene gennem en sigte over i en skål, så kernerne fjernes. Stil skålen i køleskabet i minimum 30 minutter eller til hindbærsaften er kølet af og er lunken.
- Pisk de pasteuriserede æg med 1,5 dl sukker med din håndmixer. Hæld den lunkne hindbærsaft i æggemassen og rør godt rundt, indtil hindbærsaften er fordelt.
- Pisk piskefløden til flødeskum i en anden skål. Rør stille og roligt piskefløden i hindbærblandingen, uden at slå luften ud af piskefløden.
- Læg isen i fryseren i ca 30 min. Rør i isen hver 10. minut.
- Når isen er færdig (den skal stadig være blød tages springformen med kiksebunden og den mørke chokolade is ud, og hindbær isen tilføjes og glattes ud. Stil springformen i fryseren i minimum 1 time (imens du laver den hvide chokolade is).
Hvid chokolade is:
- Hak den hvide chokolade med en kniv på dit skærebræt groft. Kom 125 g hvid chokolade i en skål og smelt den (helst i mikrobølgeovnen hvor der røres indimellem, eller over vandbad). Kom nu de resterende 75 g hvid chokolade oven i den smeltede chokolade og rør, til alt chokoladen er smeltet og chokoladen i processen er kølet lidt af.
- Pisk de pasteuriserede æg med sukkeret i en skål med din håndmixer. Hæld den hvide chokolade i æggesnapsen lidt ad gangen og rør, til alt chokoladen er fordelt.
- Pisk piskefløden til flødeskum i en anden skål. Rør stille og roligt piskefløden i den hvide chokoladeblanding, uden at slå luften ud af piskefløden.
- Læg isen i fryseren i ca 30 min. Rør i isen hver 10. minut.
- Når isen er færdig (den skal stadig være blød) tages springformen med kiksebunden, den mørke chokolade is og hindbærisen ud af fryseren og den hvide chokolade is tilføjes oven på hindbærisen og glattes ud til et jævnt lag. Stil springformen i fryseren i minimum 2 timer inden formen forsigtigt åbnes og islagkagen kan pyntes og serveres.