Grillsæsonen er lige om hjørnet og med Old Farmer grillbestik fra Gense, er du klar til sommerens hyggelige grillaftner og festlige lejligheder. Grillbestikket er udført i høj kvalitet med smukke materialekombinationer og er samtidig super effektivt!
Old Farmer Grillbestik
Old Farmer serien er kendte for sit populære og utrolig stærke grillbestik. Bestikket findes i to udgaver; den ene udgave er Classic, som er den mest kendte, og som består af bestik med skaft i ædeltræs laminat stamina, i flotte træfarver. Den anden udgave af Old Farmer grillbestik er Black, som er den praktiske udgave, hvor skaftet er af POM, som kan tåle maskinopvask og skær af rustfrit stål. Grillbestikket er i højeste kvalitet og flot materialekombination, fx Classic bestikket som består af mørkt lakeret træ og blankpoleret rustfrit stål, hvilket giver bestikket et eksklusivt look. Kontrasten mellem materialerne, i begge udgaver af Old farmer seriens bestik, giver bestikket et robust look, som passer både til hverdagens grillaftener og til festlige lejligheder. Både grillkniven og –gaflens skær er designet til at skærer i steg og grillkød og er super effektive. Grillbestikket leveres i rustikke trækasser, som er en stilet opbevaring til dit grillservice. Bestikket kan både købes til 4, 6 og 12 personer og er en super gaveide til ham eller hende, som elsker grillmad og samtidig går op i god kvalitet og lækkert design.
Grillbestikket fra Genses Old Farmer serie er designet i 1970 af den danske arkitekt og designer Bent Severin. Han står bag arkitektvirksomheden Bent Severin Design, og har gennem tiden stået bag større arkitektværker, så som flere hoteller. Han har bl.a. stået bag Hotel Hesselet i Nyborg og den indvendige ombygning af Hotel Kong Frederik i København. Derudover står han bag designet af flere glasserier for Holmegaard og selvfølgelig flere bestiksæt.
Om Gense
Gense er Sveriges ældste aktive aktieselskab og virksomheden blev grundlagt i 1856. På de mere end 150 år Gense har eksisteret, er virksomheden blevet anerkendt som en af Skandinaviens største leverandører af bestik. Genses produkter er fremstillet med fokus på design og funktion og dette har resulterer i at Gense er blevet Kongelig Hofleverandør.
Det var Gustav Eriksson som i 1856 grundlagde Gense i Eskilstuna, og producerede i de første spæde år kakkelovnslåger og kaffebrændere. Små 30 år senere begynder fabrikationen af nikkel- og sølvvarer, som bestod af ting som kaffeservice og lysestager, mens produktionen af kuvertartikler og bestik i sølv begyndte i 1915, som i stor stil blev leveret til restauranter. Det var først i 30’erne at Gense begyndte at fremstille rustfrit stålbestik, som blev et afgørende skridt for virksomheden. Det flydende salg førte til opførelsen af fabriksanlægget i Eskilstuna og påbegyndelse af samarbejde med anerkendte svenske designere.
Gense i Danmark etableres i 1975 ved opkøb af de danske virksomheder Lundtofte A/S og Frigast. Ca. 10 år efter opkøber Gense det danske Sølvmærke, Cohr, som bl.a. har rettighederne til Hansens sølv mønstre. Sølvet gør, at Gense bliver en mere attraktiv leverandør til guldsmedebranchen. I årene efter er der sket meget inden for design og fremstilling af bestik og sølvartikler. Produktionen af sølvartiklerne og bestik finder stadig sted på fabriksanlægget i Eskilstuna, mens de rustfrie produkter produceres tættere på råvarerne og tættere på dem, som har de mest moderne faciliteter i Skandinavien. Gense går op i at alle deres produkter er af højest mulige kvalitet, og der bliver derfor kun anvendt det bedste rustfrie stål i deres produkter. Derudover gennemgår bestikket 32 forskellige stadier før den sidste polering. Herefter kontrolleres bestikket og eventuel fejlbehæftet bestik bliver kasseret.