Start dagen godt ud med en appetitvækkende morgengrød! Kathrine fra Healthyfoodie.dk har lavet en lækker opskrift på den perfekt morgenmad med vanilje-yoghurt, chiafrø, hytteost, banan og hindbær. Velbekomme!
Tilberedningnstid: Ca. 15 min.
Indkøb: Chiafrø, hytteost, vanilje yoghurt (evt. Cheasy’s 0,1%), banan, frosne hindbær, kiwi, akacie honning
Portion: 2 pers.
Ingredienser:
– 1,5 spsk chiafrø (sæt chiafrø i blød i vand natten over i et lille glas og lad blandingen stå i køleskabet. Vandet skal dække chiafrøene med cirka 2 cm.)
– 2 dl vanilie yoghurt
– 2 dl hytteost
– 1 banan
– 80 g hindbær
– akacie honning
Fremgangsmåde:
(Yoghurt)
Snup de opløste chiafrø og mix det sammen med vaniljeyoghurten i en lille Margrethe-skål. Det er vigtigt at røre chiagrøden godt sammen med yoghurten. Når der er en ensartet konsistens, tilsættes hytteosten og smag yoghurten til med akacie honning.
(Hindbærcreme)
Ta' de frosne hindbær og tø dem hurtigt i microovnen. Når hindbærerne er lettere optøet, skal de blandes med en most banan. Rør rundt indtil en ensartet masse er opnået. Smag til med med akacie honning.
Anretning:
Fordel lagene skiftevis i et Frederik Bagger glas. Pynt evt. med kiwi og hakkede nødder.
Billede: Kathrine, Healthyfoodie.dk
Opskrift kan findes på healthyfoodie.dk